Kort

Kort

Information

Co-financed by the European Union and the region of Central Bohemia

Společný regionální operační programERegion of Cetral Bohemia

Navigation

Vælg sprog

  • Česky
  • English
  • Deutsch
  • En français
  • Italiano
  • Nederlands
  • Dansk
  • Español
  • Po polsku
  • Slovensky

Indhold

Borgen Karlstejn

Borgen Karlstejn er den vigtigste tjekkiske borg og et af symbolerne på Kongeriget Bøhmen. Borgen blev opført i tre forskellige højdeniveauer i 1348 af den tjekkiske konge og tysk -romerske kejser Karl den IV.. På det nederste niveau var de verdslige rum beboet af kejseren, hans hustru og følge. De skulle forestille ”verdensborgernes, menneskets menighed”. På det andet niveau blev bygget Jomfru Marie kirken og Karl den IV’s private kapel, der blev viet til skytshelgen Skt. Katharina. Kirken og kapellet var forbundet med en smal gang og de skulle symbolisere ”skærsilden ”. På det højeste niveau dominerede prismetårnet med borgens største sakrale rum – Helligkors-kapellet, der forestiller det ”himmelske Jerusalem”. Oprindeligt skulle borgen bruges som rekreationssted for sin grundlægger, men i løbet af byggeriet, der tog over 7 år, blev formålet forandret og til sidst blev borgen brugt som et sted hvor de tjekkiske kronjuveler og hellige helgeners relikvier blev opbevaret. Under Karl den IV. var borgen først og fremmest et repræsentativt sæde, kun en dag ridning på hest fra hovedstaden Prag, hvor repræsentanter fra de europæiske politiske elite mødtes.

Under Hussitterkrigen blev Karlstejn flere gange udsat for angreb og i 1422 bekræftede borgbefæstningen sin kvalitet, da den forgæves blev belejret. I slutningen af 1400-tallet har kirken gennemgået en del af sine sengotiske forandringer, og som følge heraf har ombygningen af tårnet forandret silhuetten af borgen. I Rudolf den II.s regeringstid, i årene 1578-97, blev borgen udsat for omfattende restaureringer og ombygninger i renæssancestil. I 1625 ophævede kejser Ferdinand den II. Karlstejns status og forandrede borgen og dens herregårde til medgift for de tjekkiske dronninger, og Maria Theresia har foræret den til Anstalten for fattige adelsdamer, som anbragte herregårdens økonomiske forvaltning på borgen. Først i slutningen af 1700-tallet blev den historiske betydning af Karlstejn anerkendt og det blev besluttet, at borgen skulle have det gotiske udseende tilbage. Denne ombygningsproces begyndte i 1887, og arbejdet blev foretaget under opsyn af arkitekten Josef Mocker, der havde ansvaret. Nogle af borgens bygninger blev revet ned, andre blev rekonstrueret og borgen fik sit endelige udseende og fra 1910 blev den tilgængelig for offentligheden.

Det er det store prisme Stortårn med Helligkors-kapellet der dominerer borgen. Helligkors-kapellet blev indviet i foråret af 1358 og er borgens mest kostbare og flotteste rum. Hvælvingen er udsmykket med halvædelstene i form af et kryds og med en kollektion af 129 billeder først og fremmest af Mesteren Theodorik. Billederne forestiller idealer eller lignende portrætter af helgener, hellige paver, biskopper, hellige herskere og kirkelærere. Over alteret er en niche, der er lukket af et gyldent gitter, hvor de romerske kronjuveler og relikvier blev opbevaret. Hvælvingen forestiller himlen med stjerne, månen, solen og med fem, på det tidspunkt, kendte planeter.